Københavnske taxa firmaer

TAXA 4×35 holder til i Vanløse og er vel nok eet af de ældste selskab i Københavnsområdet med mere end 800 vogne. TAXA 4×35 er det største selskab og har lanceret en ny app i 2017. Skriver de på deres web side: ”TAXA 4×35

TAXA 4×35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og flere end 250.000 bestilte ture om måneden.”

4×27 er et andet selskab. Dertil kommer Amager Øbro Taxi, og Dantaxi. Endnu et selskab er Taxi  4×48 som kører udelukkende i Region Hovedstaden: http://dantaxi4x48.dk/by/koebenhavn/

Dette firma var oprindeligt Taxa Nord og tidligere henholdsvis Lyngby Taxa og Holte Taxa, som min kæreste er gammel nok til at huske at hun engang kørte med.

Et nyere firma er freshair cykel taxa, men det er vel mest til turister og godt vejr. Dog er det vel lidt interessant med en cykel taxa i København, cyklernes by? Hvorfor ikke? Måske det er mit næste job … det er jo svært at holde sig i form og leve sundt, når jeg sidder i en vogn 9-10 timer næsten hver eneste dag.http://www.freshaircykeltaxa.dk/

Farvel til Uber

Efter to et halvt år har kørselstjenesten Uber lukkket deres app i Danmark.Ny lovgivning og flere skandaler om manglende skattebetalinger og politisigtelser medførte at det fra 18. april ikke længere er muligt at bestille en Uber-chauffør

Uber har vel nok skubbet en del til taxibranchen og gjort at flere selskaber har påbegyndt en modernisering så at de nu for eksempel tilbyder en app og fokuserer mere på kundeservice.

Hård konkurrence

Der er aldrig nok taxaer i København, alligevel er taxa-selskaberne ofte i krig og konkurrerer hårdt om kunderne.

I de sidste par år har der vaeret en del røre blandt Københavnske taxi firmaer med forsøg på at indgå aftaler mellem chauffører og firmaer. Dertil kommer at firmaerne for nogle år siden begyndte af få konkurrence fra den amerikanske platform Uber og andre app eller platforme der giver kunder adgang til hurtig bestilling via mobilen. Det er jo ikke taxafirmer, men blot en platform, så det rejste mange spørgsmål blandt os som chauffører, og ikke mindste vores arbejdsgivere, firmaerne.

Er du en af dem der tænker at taxachauffører kører råddent? Timelange ventetider og dårlig service. Det kan jeg godt forstå, men sandheden er, at der alligevel er hård konkurrence, så vi gør vores bedste som chauffører. De fleste chauffører er dygtige i trafikken og kører ordentligt. Som alle andre billister, er der så dem der kører råddent, og det er vel dem de fleste lægger mærke til.

Taxachauffører er bedre end deres ry! Husk på at du også en gang imellem er småsur eller lidt irritabel på dit job …